Hvorfor er et stabilt netværk alt afgørende?

SmartTID er en 100% online løsning og alle aktiviteter der laves på tablet behandles og verificeres med det samme i databasen som ligger i skyen. Når der fx. stemples ind til arbejde, så tjekkes der bl.a. for om medarbejderen er ansat og spørgsmål om hvorfor der stemples for sent eller andre spørgsmål kommer direkte via opsætning fra databasen i det øjeblik der stemples. Derfor er et stabilt netværk alt afgørende. Hvis det ikke er stabilt, vil brugerne opleve lange svartider og hvis blot der går mere en 2-3 sekunder efter man har trykket på en tast til der sker noget på skærmen vil det opleves som langsomt og irriterende for brugerne.

Vores WiFi fungerer fint med vores mobiltelefoner

Det svar hører vi ofte når vi spørger ind til vores kunders netværk, hvis de oplever lange svartider på deres tablet. Forskellen er blot at hvis du fx svarer på en sms, messenger besked, mail eller lignende, så betyder det ikke så meget for brugeren om beskeden sendes i samme sekund som man trykker send. Brugeren oplever nemlig ikke at der måske går fra få sekunder til flere minutter inden den sendes. Det er noget andet med en SmartTID tablet. Her skal brugeren have en kvittering på at indstemplingen er foretaget korrekt, så medarbejderen kan have tillid til at registreringen er foretaget.

Hvad kan der gøres?

Der er mange ting der spiller ind på hvor stabilt et netværk er, men det er oftest ikke hastighed og kapacitet på forbindelsen til udbyderen som er problemet. SmartTID kræver ikke ret meget datatrafik og de fleste, selv mobile løsninger kan fint dække behovet.

  • Vi anbefaler at anvende vores tablet modeller med fast netværks kabel når det overhovedet er muligt.
  • Hvis der anvendes WiFi så tjek at der er fuldt signal hele tiden. Hvis den står og svinger mellem 1-3 streger ud af de ofte 4 mulige så vil man kunne opleve forsinkelser og i værste fald timeout. Placer i dette tilfælde jeres tablet tættere på WiFi access punktet eller sæt evt. et access punkt mere op i nærheden.
  • Brug evt. 3G SIM kort i stedet for WiFi. Vi oplever ofte at mobilt bredbånd via 3G kører mere stabilt end dårlig WiFi dækning.
Vi anbefaler generelt at I kontakter jeres leverandør af PC og netværk og får dem til at hjælpe med at sikrer optimale forhold.

Rev 04, Poul Christensen,  2017