Fra og med version 6.18.60 har SmartTID mulighed for at beregne gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i forbindelse med håndteringen af arbejdsdirektivet vedr. loftet på max 48 timers ugentlig arbejdstid over de seneste 4/6 måneder.

SmartTID kan på nuværende tidspunkt beregne og vise den gennemsnitlige arbejdstid og hensigten er at udvide funktionaliteten med alarmredskaber, inkludering af forventet arbejdstid og anden funktionalitet.

Følgende 2 opsætningspunkter skal være afklarede, før beregningen kan foretages:

  • Definition af referenceperiode
  • Udvælgelse af arbejdstyper til beregning

Definitionen af referenceperioden finder sted i menupunktet ’System Opsætning’, under fanen: ’Arbejdsdirektiv’.

Her angives de antal måneder, beregningen skal foretages over.
I udgangspunktet bør dette være 4 måneder, men kan justeres til 6 måneder efter særlige aftaler.

På denne side skal du derfor notere, om beregningen foregår over 4 eller 6 måneder.

Image Placeholder
Efterfølgende skal SmartTID have defineret, hvilke arbejdstyper der skal inkluderes i beregningen.
Ved selve beregningen, vil SmartTID summere de valgte arbejdstyper og udregne det ugentlige gennemsnit af disse, fordelt på hele uger i referenceperioden.

Konkret følger beregningen følgende formel:

Summeret arbejdstid med udvalgte arbejdstyper / Antallet af uger i referenceperioden (6 måneder = 26 uger og 4 måneder = 18 uger) = Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid.

Definitionen af de relevante arbejdstyper gøres via menuen ’Arbejdstype’.
Kolonnen ’Arbejdsdirektiv’ skal være aktiveret.

Efterfølgende skal der blot sættes et flueben ved de arbejdstyper, der skal inkluderes i beregningen.

Image Placeholder

Når de relevante arbejdstyper er udvalgt, kan systemet nu beregne den gennemsnitlige arbejdstid.

Dette foregår på 2 måder.
  • Som en ugentlig kørsel, hvor beregningen udføres for samtlige medarbejdere.
    • Denne vil køre automatisk og vil bruges i forbindelse med fremtidige alarmopsætninger i SmartTID.
  • Via menuen ’Medarbejder’.
    • Her findes en ny kolonne ved navn: ’Gns. Antal timer pr. uge’

Image Placeholder

 I denne kolonne vil det beregnede antal timer nu blive vist.

Beregningen vil i dette tilfælde blive foretaget, hver gang en medarbejder vises i medarbejder menuen.


Ved begge beregninger vil arbejdstid fra selve kladden blive inkluderet.
Det vil sige at kladdelinjerne ikke skal bogføres, før SmartTID kan beregne den gennemsnitlige arbejdstid.

Referenceperiodens uger defineres som værende med start mandag og slut søndag.
Slutningen af perioden defineres som søndag i senest afsluttede uge og starten vil være mandag i ugen 18 eller 26 uger tidligere for hhv. 4 og 6 måneders referenceperiode.

Har du yderlige spørgsmål til beregningen eller ønsker du hjælp til opsætningen, så kontakt din SmartTID konsulent. De står klar til at assistere med de spørgsmål du måtte have.

Rev 01, 18/10/2021, Jens Severin