Ofte vil alle arbejdstyper være oprettet, når din konsulent og du er færdig med at opsætte SmartTID.
Men du kan naturligvis oprette nye arbejdstyper, hvis du får brug for det. Det gøres således:
I eksemplet her opretter vi en ny arbejdstype, som kan bruges til at registrere besøg hos læge eller tandlæge.
Gå i punktet "Opsætning/Arbejdstyper"
Først kigger vi efter en arbejdstype, som "minder om" den, vi skal oprette. Det kunne være FERIE.
Så opretter vi bare en ny arbejdstype ved at trykke INSERT.
I feltet "Type" kan vi vælge forskellige slags arbejdstyper. Normal eller Holiday kræver sikkert, at du først får en snak med SmartTID Support. En type ekstra (=Tillæg i kladden) kræver, at den nye arbejdstype efterfølgende påsættes en arbejdskalender. Det kræver måske hjælp fra en SmartTID konsulent.
Men typen Absense (Fravær) er ret ukompliceret at oprette, idet den blot kan vælges i kladden eller af medarbejderen, når der timeregistreres.
Der kan sættes hak i "Autoudfyld". Hvis hakket er sat, vil SmartTID selv ved valg af denne arbejdstype selv indsætte en starttid og en sluttid (som efterfølgende kan ændres). Er hakket ikke sat, skal man selv indtaste start- og sluttid. Hak i Autoudfyld vil være det mest almindelige.
Så mangler vi bare at tilknytte nogle profiler til denne nye arbejdstype. Hvem skal bruge denne arbejdstype ? Det skal angives øverst til højre under "Profiler"
Hvis den kun skal bruges af nogle profiler, oprettes disse under profiler. Hvis alle skal bruge arbejdstypen, oprettes alle profiler under "profiler".
Hvis ingen profiler oprettes, kan den nye arbejdstype slet ikke bruges.
I dette tilfælde sætter vi alle profiler på ved at klikke under "Profiler" og trykke INSERT.
Der laves en linje med alle profiler.
Den nye arbejdstype er klar til brug
Rev 04, Lars Fredskov, 2017